Nyheder

Sidste starttid og deltagelse i turneringer

Et af målene med Herreklubben er at få så mange som muligt ud at spille og i går havde vi sat sidste start tid til 15.52 hvilket var ambitiøst, da de sidste hold mærkede mørket.

Der var yderligere et hold der kom igennem med pandelamper, og de kunne ikke deltage i turneringen selvom de havde kæmpet bravt for at nå ind.

Det er beklageligt og ærgerligt, men det er fordi Golfbox ikke understøtter det.

Forklaring:  så snart dagens deltagere er tastet ind som tilmeldte og man starter på scoreindtastning, er det IKKE muligt at tilføje flere spillere, og da vi alle gerne vil have at præmieoverækkelsen kommer hurtigt efter den sidste bold er kommet i klubhuset, så bliver der tastet scores ind løbende, og derfor kan man ikke få flere deltagere i turneringen.