Nyheder

Ny rekord til forsæsonmødet!

Forsæsonmødet blev en interessant torsdag aften i selskab med hyggelige Herreklubsmedlemmer, Formanden og Thomas Søby.

Lad mig slå det fast én gang for alle, hvis man har viljen i hjertet så kan man nå langt!

Med ovenstående henvises der til at Formandens tale i år kun var på 18 minutter og 42 sekunder, så han kan godt hvis han vil. 

Efter talen, som blandt andet nævnte:

  • 2014 Programmet
  • vores trofaste og de nye sponsorer
  • Den nye holdturnering med ændret format
  • Skovtur i den uge hvor Ecco Touren besøger Kokkedal Golfklub

blev der budt velkommen til Thomas Søby.

Thomas Søby, der er caddie for Morten Ørum Madsen (Europa Tour spiller), tog os godt igennem hans til tider bumlede vej igennem hans karriere på Challenge og Europa Touren og de forskellige spillere han har været igennem.

Efter næsten 2 timers velfortalte historier, kunne vi til højlydte klapsalver, konstatere at ingen af de godt 80 deltagere havde forladt forsæsonmødet, hvilket betyder at valg af gæstetaler har stor effekt på forsæsonmødet.

Nu venter vi på at datoen skifter til den 24. april, så vi for alvor kan komme igang, og vi starter med den meget traditionsrige åbningsturnering hvor den mangeårige sponsor Hotel Christian IV v/Peter Jørgensen tager godt imod os.

Vel mødt!

Bestyrelsen