Resultater

Resultat fra Forsæsonmøde-golfen

Det blev en lidt lølig og regnfuld start på 2024-sæsonen, men alligevel lykkedes det mange af Herreklubbens dygtige spillere at score fint:

I A-rækken blev resultatet:’

  1. Leif Brandt med 23 point
  2. Jørgen Brandt med 21 point
  3. Geert Nygaard med 17 point
  4. Ib Hansen med 16 point

B-rækken scorede sådan her:

  1. Benny Gerneke med 19 point
  2. Peter Henningsen med 19 point
  3. Niels Gade med 17 point
  4. Peter Jochumsen med 17 point

Efter en vellykket præmieoverrækkelse hvor Herreklubben selv var den glade sponsor, serverede vores nye restauratør en lækker omgang braisserede oksekæber med lidt drikkevarer til. Ganske lækkert og velsmagende.

En kort pause med optankning af drikkevarer inden Formanden lød sin sprøde røst gjalde ned over forsamlingen. I år var indlægget skåret kraftigt ned fra de sidste års 12 minutter til ca. 10, hvor hovedpunktet igen var at vi fortsat selv skal indrapportere scores fra torsdags-turneringerne, som vil være synlige i Golfbox. Så…:

  1. I skal tilmelde jer den turnering som oprettes torsdag efter torsdag. Faktisk på samme måde som I tilmelder jer andre turneringer. Så modtager alle tilmeldte en email senest onsdag aften med linket til scoreindtastningen til dagens turnering.
  2. Derudover, skal I bestille en starttid via Golfbox – akkurat som I kender det fra i dag. Og reglerne er som tidligere år. I kan bestille i Herreklubbens bloktider fra midnat til en lørdag torsdagen før og indtil midnat til en tirsdag torsdagen før. Derefter frigives alle tider til fri bestilling for alle andre – dog inklusive Herreklubbens medlemmer.
  3. I skal fortsat føre et individuelt manuelt scorekort, som skal afleveres i den røde postkasse – eller direkte til Kurt som hver torsdag manuelt vil checke de scores der indikerer mere end 33 point. Golf er en gentleman-sport, men der er trods alt grænser… og på den måde sikrer vi at de rette medlemmer bliver præmieret på korrekt vis.
  4. De manuelle scorekort skal vi naturligvis bruge til at trække lod om klappepræmier, så hvis der ikke er før et manuelt kort… så gælder ”ingen arme, ingen kage”.
  5. Hvis man ikke har tilmeldt sig turneringen og bare går ud og spiller, kan der gøres undtagelser, hvis man selv overtaler Kurt til at modtage et scorekort, få Kurt til at tilmelde jer turneringen i golfbox, og derefter på gammeldags maner, indtaste scoren.

Alt om sæsonens turneringen kan I se i golfbox og på hjemmesiden under Program.

Til dessert gav Noa Reddington os et fantastisk indblik i hvordan politik har det i dagens Danmark. Særdeles inspirerende og morsomt. Der var noget at tænke over da vi afsluttede aftenen for at komme hjem og se Masters!