Skovturen til Skyrup den 21./22. september

Herreklubbens skovtur til Skyrup

Så var det tid til Ecco-Tour på Kokkedal, og traditionen tro, så tager herreklubben på tur. Skovturen i år gik til Skyrup Golfklub i Sverige, og i et nyt format, nemlig en 2 dags tur med overnatning. Skovturen i år  blev sponsoreret af Unibrew v/ Per Norup, som kom med kassevis af præmier og drikkevarer til at slukke tørsten i den højtstående sol og vindstille vejr. Bussen afgik som planlagt kl. 10:00 lørdag morgen, hvorefter 25 håbefulde herrer kørte afsted mod det svenske.
Efter at have tjekket ind i golfklubbens hotel, var det afsted til 1. tee. Formatet lørdag var individuel stableford. Det var en svær, men meget smuk bane, og især greens fremstod i meget høj kvalitet. Super bane med masser af udfordringer, skøn udsigt og rigeligt med vand!! Udfordringen bestod ikke i vejret, da det var vindstille, høj sol og omkring 20 grader varmt.
 
Scores fra lørdagen bar præg af banens sværhedsgrad og blev med enkelte undtagelser holdt pænt under 30 point.
Der blev tid til lige at friske sig selv lidt op, og skifte til en nystrøget skjorte, inden indtagelse af en meget lækker 3 retters menu i golfklubbens store festsal.
Forret: fersk laks med mascarpone/peberrodscreme og salat.
Oksefilet med stuvet hvidkål, bagt kartoffel med urtesmør
Chokolademousse med kiksebund og jordbær.
Maden var helt igennem lækker, dog gik der lige lidt tid før hovedretten fandt frem til os. Men den var værd at vente på. I ventetiden kunne vi så passende dele præmier ud for dagen “øverunde”. Her havde Tyge Reimann en klar 1. Plads med sikre 33 point, og satte sig selv i favoritrollen til søndagens tællende turnering.
Så var der dømt hygge, drinks, samvær og samtale på højt intellektuelt niveau.
Morgenmaden søndag stod klar kl. 07:00, og der blev indtaget de nødvendige kalorier, inden dagens kendte udfordringer i form af skovturens tællende turnering. Afsted til en temmelig tåget gunstart kl. 08:20, men hurtigt afløst af høj sol og vindstille. Scores til søndagen skulle man tro var blevet bedre, efter øverunden lørdag……. men det blev dog kun til forbedring hos ganske få. Hovedturneringen til skovturen er altid Hpoldturneringen, som på suveræn vis blev vundet af holdet med Just Schouboe, Ib Hansen, Troels Fabian og Niels Helmer Petersen med svimlende 107 point.
På det individuelle plan kunne John Andrews ikke længere holde talentet nede og scorede en imponerende 38 point! Efter Unibrews gave orgie, blev der serveret frokost på terrassen.
Bussen ankom planmæssigt til hjemturen, som foregik i fred og ro, men undtagelse af et par snorkende herrer.
En skovtur hermed afholdt i glimrende selskab, og der kunne spores tilfredshed hos de knap 30 deltagende herre. Personligt vil jeg lige tilføje en stor tak til Per Norup for sponsoratet. Ligeledes vil jeg erklære formatet “2-dags skovtur” for en succes, som vi kigger på, at skulle gentage til næste år, måske til en ny destination.
God skovtur. Vi ses til næste år
På Skovturudvalgets vegne
Mads Nordby