Corona og Herreklubben

Som alle ved, er vi underlagt de restriktioner som sundhedsmyndighederne og KG’s bestyrelse har udstedt. Vi har fortsat mange ubekendte faktorer omkring hvornår og hvordan vi kan starte på egentlige Herreklub-turneringer, men det vi ved lige nu er, at vi tidligst kan begynde at tænke på opstart den 14. maj.

Vi har aftalt med Rungsteds Løver at vi udskyder Løvematchen i Kokkedal fra den 28. maj til “engang i efteråret”, hvor datoen først kan besluttes når KG har re-planlagt/aflyst de mange turneringer der skulle have været afholdt fra nu og et stykke frem.

Det springende punkt for Herreklubben er derfor adgangen til restauration med mulighed for spisning og samlet præmieoverrækkelse.

Vi arbejder på om vi kan starte med at afvikle turneringer “digitalt”, således at vi kan spille runder, selv registrere scores og dermed finde vindere, der formentlig så vil kunne præmieres på et tidspunkt.

Hele situationen har desværre også medført at vores sponsorarbejde har trange kår, men vi arbejder naturligvis hårdt på at sikre “normale tilstande” med sponsor-præmier og samlede overrækkelser i eller omkring klubben.

Håber alle er Corona-frie og har tålmodighed til vi kan ses igen.